Om

Velkommen til !

Her er lidt info om mig både personligt og fagligt

Jeg hedder Loise og jeg er 46 år. Jeg bor i Espergærde og er gift med Martin der er far til to voksne børn.

Jeg er storesøster til et sæt 3 år yngre tvillinge søskende. Jeg er vokset op i en skilsmisse familie på godt og ondt.

Jeg er opvokset i det man vil kalde utrygge/dysfunktionelle familiemønstre.

Jeg tilbyder individuel psykoterapi af enten 60 min eller 90 min varighed.

Jeg arbejder med angst, depression, OCD, sorg , tab, spiseforstyrrelser, selvskade, PTSD, misbrug, seksuelle overgreb, ofre for fysisk og psykisk vold samt traumer og effekterne af dem.

Jeg er uddannet både pædagog, systemisk familieterapeut og narrativ psykoterapeut MPF. Jeg har ydermere kurser i emotions fokuseret terapi. Jeg har arbejdet med mennesker og deres udvikling siden jeg selv var 19 år. Jeg har gennem min karriere arbejdet med mennesker fra vugge til krukke. Den allerstørste del af mit pædagogiske liv, har været med sårbare unge mennesker og deres forældre. Jeg har haft en del med højkonflikt skilsmisser og konfliktmægling at gøre.

Jeg går selv løbende i terapi og modtager supervision på mit arbejde.

Jeg er personligt meget optaget af skam, traumer og effekterne af utryg tilknytning i voksenlivet.

Udover dette er jeg også uddannet kost rådgiver og real food ved Anna Hallén og har dermed muligheden for at flette en mere biologisk vinkel ind. Mad, hormoner, signalstoffer osv.

Jeg er uddannet Enneagram practitioner fra Think about it og kan bruge ennegrammet i fht selvudvikling og i terapi hvis det har din interesse. Jeg relaterer selv til en type 7 i enneagrammet.